Her bor erhvervslivet
Søg mellem 11.403 ejendomme
fra over 141 erhvervsmæglere
fra over 141 erhvervsmæglere
Nyeste på markedet
Markedsindeks
Hele landet - alle lokaler
UDBUDSPROCENT
% af samlet bygningsmasse
KR./M²
Gns. kvadratmeterpris leje
HANDLER
Andel af udbudte
Nyheder
Se flere nyheder
01. juni, 2026
Laveste andel tomme butikker i to år
PRESSEMEDDELELSEDanmark har ikke haft færre ledige butikslokaler i to år, viser nye data fra Ejendomstor-vet.dk. Stor købekraft, lavere husleje og en e-handel, som måske har toppet, lyder nogle af forklaringerne fra erhvervsejendomsmæglere.I 2. kvartal 2026 ligger udbuddet af lokaler til butikker, kaffebarer, spisesteder og takeaway på det laveste niveau i to år. Det fremgår af det kvartårlige Ejendomstorvet Markedsindeks over erhvervslokaler, udgivet af erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening.”Udbuddet af detaillokaler begyndte at stige i 2022 og toppede i 1. kvartal sidste år med 641.500 kvadrat-meter svarende til 3,3 procent af landets samlede butiksareal – det højeste, vi har registreret i de 23 år, vi har data for. Nu er udbuddet faldet to kvartaler i træk og ligger lige under 600.000 kvadratmeter eller 3,1 procent – det laveste i to år,” siger Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk.Portalen drives på foreningsbasis af landets ejendomsmæglere og uden krav om overskud ligesom bolig-portalen Boligsiden.dk. Lige nu omfatter udbuddet på Ejendomstorvet.dk 11.500 erhvervslejemål og ejen-domme over hele landet, heraf knap 2.200 lokaler til enten butik, spisested eller takeaway.”Bevægelsen med færre udbudte lokaler er sket over det meste af landet, og særligt Sjælland har oplevet et fald. Samtidig er der opført over 100.000 nye kvadratmeter butiksareal siden 2025, hvilket understøtter de positive tendenser. Forbrugerne søger fortsat mod de fysiske shoppingoplevelser, og kæder og mærkeva-rer satser på omnichannel-løsninger, altså en kombination af online og fysiske butikker. Efter flere års ju-steringer er lejeniveauerne stabiliserede, og med en robust købekraft giver det grund til optimisme for de-tailhandlen,” siger Lukas Andrup Larsen, analytiker hos Nordicals med 24 afdelinger over hele landet.Også Dansk Ejendomsmæglerforening hæfter sig ved danskernes store købekraft.”Selv om forbrugertilliden stadig er lav, så har danskerne fået pæne lønstigninger det sidste par år. Dermed er købekraften genetableret efter inflationschokket, da Ukrainekrigen brød ud i 2022. Selv om den aktuelle konflikt ved Hormuz-strædet skaber usikkerhed, så bliver forbruget understøttet af, at vi har tårnhøj be-skæftigelse i kongeriget,” siger Ole Hækkerup, administrerende direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.Danmark har samlet lidt over 19,4 mio. kvadratmeter butiksareal (uden indkøbscentre). Før udbruddet af krigen i Ukraine i februar 2022 svarede udbuddet af ledige lokaler til 2,6 procent af de samlede kvadratme-ter, men derefter steg udbuddet af ledige lokaler og nåede ved indgangen til 2025 3,3 procent – det høje-ste i de 23 år, Ejendomstorvet.dk’s database omfatter. I 2. kvartal 2026 er omfanget af udbudte lokaler faldet til 3,1 procent.Ejendomstorvet.dk er Danmarks førende portal med det største udbud af erhvervslokaler til leje, salg og investering – fra over 300 medlemmer og annoncører, herunder erhvervsmæglere, pensionskasser, ejen-domsselskaber og administratorer. Ejendomstorvet.dk drives af landets ejendomsmæglere via foreningen Erhvervsmæglerbasen og uden krav om overskud.
Ejendomstorvet.dk formidlede i 2025 næsten 4.700 transaktioner, svarende til 12 milliarder kroner. Portalen har hver måned mere end 200.000 besøgende.Kontaktoplysninger
• Jakob Wegener fra Ejendomstorvet.dk – 61 51 74 44
• Lukas Andrup Larsen fra Nordicals – 26 82 30 21
• Ole Hækkerup fra Dansk Ejendomsmæglerforening – 29 42 40 45Supplerende materiale
Ejendomstorvet Markedsindeks – 2. kvartal 2026:https://www.ejendomstorvet.dk/uploads/ejendomstorvet_statistikken_2_kvartal_2026_pdfAktuelt udbud af lokaler til butik, café, spisesteder eller takeaway i hele landet: (Se på kort):https://www.ejendomstorvet.dk/soeg?sort=created_desc&m=map&clustered=false&grouplistings=true&listingTypes=leje%7Csalg&usageProposals=cafe%7Cdetailhandel-butik%7Ctake-away&rid=cbcea7a6b3934df0-1)Ejendomstorvet Markedsindeks Udbudsstatistikken kortlægger hvert kvartal udbuddet af danske er-hvervsbygninger, fordelt på butikker, kontorer samt lager-/logistik-/produktionslokaler – opgjort som udbudte lokaler målt i forhold til den samlede bestand af bygninger (kvadratmeter). Statistikken omfatter en meget betragtelig del af erhvervslokalerne i Danmark og udgives af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) i samarbejde med erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk.NyhederBlogEjendomsinvesteringInfo
Læs mere
12. maj, 2026
Ejendomsmarkedet påvirkes mere af Iran-uro end af et rundtosset Christiansborg
Ejendomsmarkedet påvirkes mere af Iran-uro end af et rundtosset ChristiansborgRUNDSPØRGE – Hvor meget bliver ejendomsmarkedet påvirket af spændingerne mellem Iran og USA? Udløser det brogede resultat ved folketingsvalget og de langstrakte regeringsforhandlinger dønninger? Gavner det markedet, at formueskatten – et af de store temaer under valgkampen – ikke bliver genindført? Her får du vurderinger fra fire medlemmer af Ejendomstorvet.dk.Investorer frygter inflationHans Snedker-Hansen, partner i TK Erhverv i Aarhus med fokus på investeringsejendomme.”Situationen i Hormuzstrædet har forstærket, at aktiviteten på investeringsmarkedet foreløbig har været mere afdæmpet i år end forventet. Investorerne tænker sig om en ekstra gang, og selv om renten ikke er blevet påvirket så meget, så er nogle investorer nervøse for risikoen for stigende inflation.”
”Det har ikke påvirket markedet endnu, at formueskatten ikke bliver genindført, men på længere sigt vil det have en positiv effekt sammenlignet med, hvis den var kommet igen. Den uklare situation efter folketingsvalget har heller ikke haft indvirkning på markedet. De internationale investorer lægger fortsat vægt på, at Danmark udgør en sikker havn – og indimellem bliver der taget nogle stik hjem.”AI-effekt vigtig for kontorefterspørgselMartin Rønne, partner i Lintrup & Norgart med speciale i kontorudlejning i Storkøbenhavn.”Ingen af de tre faktorer har isoleret set haft mærkbar indflydelse på aktiviteten i markedet. Uroen i Hormuzstrædet påvirker dog lejerdialogen mere end den hjemlige politiske situation. Den bidrager til en usikkerhed, som vi kan mærke ved, at især store og mellemstore lejere – som ofte har længere tidshorisonter – er tilbageholdende med at sætte den endelige underskrift, ligesom bindingsperioder fylder mere i forhandlingerne end før.”
”I øjeblikket er den helt store faktor dog udviklingen inden for AI. Mange virksomheder står i et limbo og ved ikke, om de fremover får behov for 25 procent flere eller færre arbejdspladser. Et konkret eksempel er en virksomhed med over 150 arbejdspladser, som vi havde været i dialog og forhandlinger med gennem mere end et år. Men virksomheden trak i håndbremsen, fordi den har indført AI de seneste måneder, og det har haft enorm indvirkning på antallet af arbejdspladser.”Mellemøst-uro sætter lille bremse på handlerMikkel Emil Valeur, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde med Østsjælland, Midtsjælland og Nordvestsjælland som markedsområde.”Hverken regeringsvakuummet efter valget eller formueskatten er stort set noget, jeg hører nævnt; de emner bliver overskygget af situationen i Mellemøsten og effekterne med stigende oliepriser og måske højere renteniveau.”
”Vi har registreret lidt opbremsning, fordi nogle købere er afventende og fx vil se, hvordan renten udvikler sig. Nogle boligejendomme i vores markedsområde giver et afkast omkring 4½ procent, og så har det stor betydning, om renten er 4 eller 4½ procent. På brugersiden ser vi, at nogle handler bliver udskudt eller stillet i bero, mens virksomhederne venter på, at uroen i Mellemøsten lægger sig igen.”
”Men trods nogen snak om uro i verden viser markedet sig igen at være overraskende robust – der handles nemlig fortsat flittigt ejendomme.”Droppet formueskat en fordel på FynNiels Peter Nøddeskou-Fink, partner i Nordicals Svendborg (en del af Nordicals Fyn).”I vores område er en stor del af ejendomsinvestorerne privatpersoner og familievirksomheder, altså nogle af dem, som stod til at blive ramt af en formueskat. Derfor er det positivt for markedet her på Fyn, at formueskatten formentlig ikke bliver til noget.”
”Foreløbig er regeringsforhandlingerne heller ikke noget, som fylder i hverdagen. Men hvis det trækker endnu længere ud, kan det begynde at få indflydelse, fordi mange politiske initiativer ligge døde hen i denne periode.”
”Generelt lader investorer inden for boligejendomme ikke til at være afskrækkede over situationen med Iran og Hormuzstrædet. Vi har dog haft et par sager inden for produktion og lager, hvor køber respektive lejer har sat forhandlingerne på pause. I begge virksomheder var oliebaserede produkter og industri involveret, og med de kraftige stigninger i olieprisen har virksomhederne indtil videre valgt at afvente situationen.”
”Overordnet giver uroen også investorerne mulighed for at vælge en mere stabil og langsigtet form for investering i fast ejendom frem for usikre og svingende markeder for værdipapirer.”NyhederBlogEjendomsinvesteringInfo
Læs mere
04. maj, 2026
Stort indhug i Odenses pukkel af tomme kontorer
PRESSEMEDDELELSEMens landets tredjestørste by næsten fik fordoblet omfanget af ledige kontorkvadratmeter sidste år, så er der de seneste kvartaler kommet liv i en god del af de tomme lokaler, viser nye tal fra Ejendomstorvet.dk. Den positive udvikling kan fortsætte, men i roligt tempo, vurderer to lokale erhvervsmæglere.De to seneste kvartaler er der kommet liv og aktivitet på tusindvis af tomme kontorkvadratmeter i Odense, fremgår det af data fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.”Sidste år oplevede Odense en kraftig stigning i de udbudte lokaler, og udbuddet af kontorer nåede det højeste i fem år med 130.000 ledige kvadratmeter. Men ifølge vores seneste kvartalsstatistik er udbuddet siden faldet med 14.000 kvadratmeter. Det svarer til, at arealer på størrelse med to fodboldbaner er blevet fyldt med skriveborde,” siger Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk.Portalen drives på foreningsbasis af landets ejendomsmæglere og uden krav om overskud ligesom boligportalen Boligsiden.dk. I øjeblikket er knap 11.500 erhvervslejemål og ejendomme over hele landet udbudt på Ejendomstorvet.dk. Heraf 4.500 kontorer og 331 af dem ligger i Odense.Langt hovedparten – 211 – har postnummer 5000 Odense C, mens der er 48 lokaler i 5220 SØ og 36 i 5260 S. Derefter følger 5230 M med 15 lokaler og 5250 SV med et dusin. På resten af Fyn er der lige nu udbudt 115 kontorer, heraf 31 i Middelfart Kommune og 25 i Svendborg.Den store stigning sidste år skyldtes især en ketchupeffekt, hvor flere store kontorarealer blev udbudt nogenlunde samtidig. Fx da Bygningsstyrelsen indviede sit nye træbyggeri, så statsarbejdspladser forlod andre adresser i byen. Og da det statslige Freja Ejendomme udbød kontorer i det gamle universitetssygehus.”Vi oplever især øget aktivitet i Odense C og i nyere kontorbyggerier som Cortex Park. Vi har selv netop formidlet en udlejning af 600 kvadratmeter på Odense Havn til et ingeniørfirma. Dét lejemål havde stået tomt længe, og dermed er udlejningen et eksempel på, at markedet er begyndt at absorbere det øgede udbud af kontorer som led i et sundt, stabilt opsving,” siger Brian Sixten Køhl, indehaver af Sixten & Partners på Læssøegade.En lignende melding kommer fra en anden erhvervsmægler.”Vi har selv formidlet, at Forsia – det tidligere Sønderjysk Forsikring – har købt en kontorbygning på Englandsgade af PFA, og at en gruppe investorer har købt GF Forsikrings hidtidige ejendom på Jernbanegade efter flytningen til Cortex Park. Billedet med et fald i de udbudte kvadratmeter er rigtigt nok, og vi mærker særlig stor interesse for flerbrugerkontorhuse, hvor virksomhederne kan gå op og ned i størrelse og har adgang til fælles faciliteter,” siger Morten Nielsen, partner i Nordicals Fyn på Kongensgade.Brian Sixten Køhl opfordrer udlejere til at overveje at omdanne utidssvarende, tomme kontorlokaler.”Vi ser tydeligt, at ældre kontorlokaler er blevet sværere at afsætte. Virksomhederne stiller i dag højere krav til kvalitet, fleksibilitet og faciliteter end tidligere. Derfor bør udlejere ofte overveje at omdanne utidssvarende kontorer til boliger, hvor efterspørgslen fortsat er til stede,” lyder anbefalingen.Mange havde sat deres lid til, at det store Novo Nordisk-byggeprojekt i Odense ville trække nye virksomheder til – fx rådgivere med brug for kontorplads.”Den effekt har vist sig, når Novo Nordisk har bygget i en mindre by som Kalundborg. Men Odense havde som en af landets største byer allerede en bred vifte af fx ingeniører og andre rådgivere samt af byggevirksomheder og teknikinstallatører, så vi har ikke set nævneværdig tilflytning. Til gengæld kan vi håbe, at der kommer underleverandører og rådgivere til, når anlægget står færdigt næste år og skal producere for meget store beløb,” pointerer Morten Nielsen fra Nordicals.Odense har et samlet kontorareal på lidt over 1 mio. kvadratmeter, svarende til knap 3,6 procent af de samlede kontorkvadratmeter i hele kongeriget. Og Odense er siden sidste år lige akkurat blevet overhalet af Aalborg Kommune, som i dag har lidt flere kontorarealer end den fynske hovedby. Resten af Fyn har et samlet kontorareal på 824.000 kvadratmeter. Målt i procent af de samlede kontorlokaler har Odense en tomgang på 11,3 procent – et fald fra 12,6 procent i midten af 2025, men samtidig dobbelt så højt som landsgennemsnittet på 5,6 procent.Ejendomstorvet.dk har Danmarks største udvalg af erhvervslokaler til udlejning og ejendomme til salg i alle kategorier. Dataene kommer fra op imod 300 medlemmer/annoncører, herunder næsten alle landets erhvervsmæglere samt pensionskasser, ejendomsselskaber og administratorer. Ejendomstorvet.dk formidlede i 2024 over 3.800 transaktioner, svarende til lidt over 7 mia. kr. Portalen har hver måned flere end 200.000 besøgende og drives på foreningsbasis af landets ejendomsmæglere og uden krav om overskud, ligesom boligportalen Boligsiden.dk.Kontaktoplysninger
• Jakob Wegener fra Ejendomstorvet.dk – 61 51 74 44
• Morten Nielsen fra Nordicals – 30 50 83 75
• Brian Sixten Køhl fra Sixten & Partners – 25 62 12 40Supplerende materiale
Ejendomstorvet Markedsindeks – 1. kvartal 2026:https://www.ejendomstorvet.dk/uploads/ejendomstorvet_statistikken_1_kvartal_2026_pdfAktuelt udbud af kontorlokaler i Odense Kommune (Se på kort):https://www.ejendomstorvet.dk/soeg?sort=created_desc&m=map&grouplistings=true&listingTypes=leje|salg&usageProposals=kontor&municipalities=odenseEjendomstorvet Markedsindeks Udbudsstatistikken kortlægger hvert kvartal udbuddet af danske er-hvervsbygninger, fordelt på butikker, kontorer samt lager-/logistik-/produktionslokaler – opgjort som udbudte lokaler målt i forhold til den samlede bestand af bygninger (kvadratmeter). Statistikken omfatter en meget betragtelig del af erhvervslokalerne i Danmark og udgives af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) i samarbejde med erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk.NyhederBlogEjendomsinvesteringInfo
Læs mere
08. april, 2026
Aalborg får udlejet flere små butikslokaler
PRESSEMEDDELELSETomgangen for butikslokaler er stabil i den nordjyske hovedstad ifølge tal fra Ejendomstorvet.dk, men der bliver udlejet flere lokaler til iværksættere og til klinikker, siger to erhvervsmæglerkæder. Og nord for Aalborg har én by udsigt til flere udlejninger.Selv om detailhandlen døjer med tilbageholdne forbrugere og stor nethandel, så går det godt med at udleje lokaler til butikker, spisesteder, cafeer og takeaway både i Aalborg og det øvrige Nordjylland. Det viser nye data fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.”I Aalborg er udbuddet af butikslokaler på vores portal lidt lavere end for et halvt år siden, og tomgangen på 2,5 procent af det samlede butiksareal er fortsat lavere end i de øvrige store byer og ligger under landsgennemsnittet på 3,2 procent. Samlet for Region Nordjylland er udbuddet stadig lidt højere end i hele landet, men siden indgangen til 2025 er udbuddet faldet fra 3,7 til nu 3,4 procent,” siger Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk.I øjeblikket er 11.400 erhvervslejemål og ejendomme over hele landet udbudt på Ejendomstorvet.dk, heraf knap 2.200 lokaler til butik, café og kaffebar. Af dem ligger 84 i Aalborg Kommune og 147 i det øvrige Nordjylland.”Vi er begyndt at leje flere små lokaler ud i Aalborg, fx til kaffebarer, smørrebrød og isbutikker, og de bliver ofte åbnet af helt unge iværksættere. Vi har også netop udlejet Jyske Banks tidligere lokaler på 800 kvadratmeter på Nytorv – vi kan ikke oplyse navnet endnu, men den nye lejer efterspurgte en meget profileret placering. Desuden solgte vi for et stykke tid siden en fraflyttet Norlys-butik på Boulevarden til en øjenlæge, og vi ser mere og mere, at forskellige klinikker rykker ind i butikslokaler frem for at ligge mere anonymt på en 1. sal,” siger Martin Brasholt Mikkelsen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg.Også en anden landsdækkende mæglerkæde melder om stor aktivitet i Aalborg.”I årets første måneder har vi lejet ud flere steder på gågaden, og vi har en større udlejning på vej, men kan endnu ikke offentliggøre navnet. I Bouet-området i Nørresundby er vi koblet på det videre forløb med storbutikker og nybygget Coop-dagligvareforretning, og her har Coop fået udlejet 13 ud af 16 enheder, selv om byggeriet først står klart om et par år,” siger Mattias Manstrup, partner hos Nordicals Aalborg.I det øvrige Nordjylland melder EDC Erhverv Poul Erik Bech om lav tomgang i Skagen, hvor mæglerkæden selv har kontor, og i Brønderslev har en stor detailkæde indgået aftale om at flytte til større og bedre beliggende lokaler.Nordicals peger på, at Frederikshavn vil få gavn af planerne om flere værnepligtige og milliardinvesteringer i forsvaret, bl.a. med et nyt værft og den kommende ammunitionsfabrik.”Der er tale om langvarige investeringer og langsigtede job, og vi forventer derfor, at flere vil bosætte sig i kommunen. Øget indbyggertal og flere arbejdspladser vil være en stor fordel for de lokale butikker og spisesteder, og jeg anser det for realistisk, at nye kæder og storbutikker vil etablere sig hér de kommende år,” siger Tommy Kruse Fuglsang, partner i Nordicals Vendsyssel, der har kontor i Frederikshavn.I øjeblikket er der hele 50 butikslokaler at vælge imellem i 9900 Frederikshavn på Ejendomstorvet.dk. Længere nordpå i 9990 Skagen er blot 8 lokaler udbudt til leje eller salg.
Hele Nordjylland har knap 2,5 mio. kvadratmeter lokaler til butikker og spisesteder, svarende til 13 pct. af landets samlede butiksareal. Aalborg Kommune har 857.000 butiks-kvadratmeter, lidt mere end i Odense.Ejendomstorvet.dk har Danmarks største udvalg af erhvervslokaler til udlejning og ejendomme til salg i alle kategorier. Dataene kommer fra op imod 300 medlemmer/annoncører, herunder næsten alle landets erhvervsmæglere samt pensionskasser, ejendomsselskaber og administratorer. Ejendomstorvet.dk formidlede i 2024 over 3.800 transaktioner, svarende til lidt over 7 mia. kr. Portalen har hver måned flere end 200.000 besøgende og drives på foreningsbasis af landets ejendomsmæglere og uden krav om overskud, ligesom boligportalen Boligsiden.dk.Kontaktoplysninger
• Jakob Wegener fra Ejendomstorvet.dk – 61 51 74 44
• Mattias Manstrup fra Nordicals Aalborg – 24 28 51 01
• Tommy Kruse Fuglsang fra Nordicals Vendsyssel (Frederikshavn) – 20 93 35 55
• Martin Brasholt Mikkelsen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg – 20 67 12 50Supplerende materiale
Ejendomstorvet Markedsindeks – 1. kvartal 2026:https://www.ejendomstorvet.dk/uploads/ejendomstorvet_statistikken_1_kvartal_2026_pdfAktuelt udbud af lokaler til butik, café, spisesteder eller takeaway i Aalborg Kommunehttps://www.ejendomstorvet.dk/soeg?sort=created_desc&grouplistings=true&listingTypes=leje|salg&usageProposals=cafe|detailhandel-butik|take-away&municipalities=aalborgAktuelt udbud af lokaler til butik, café, spisesteder eller takeaway i hele Nordjyllandhttps://www.ejendomstorvet.dk/soeg?sort=created_desc&grouplistings=true&listingTypes=leje|salg&usageProposals=cafe|detailhandel-butik|take-away&provinces=nordjyllandAktuelt udbud af lokaler til butik, café, spisesteder eller takeaway i 9900 Frederikshavnhttps://www.ejendomstorvet.dk/soeg?sort=created_desc&grouplistings=true&listingTypes=leje|salg&usageProposals=cafe|detailhandel-butik|take-away&municipalities=frederikshavnEjendomstorvet Markedsindeks Udbudsstatistikken kortlægger hvert kvartal udbuddet af danske er-hvervsbygninger, fordelt på butikker, kontorer samt lager-/logistik-/produktionslokaler – opgjort som udbudte lokaler målt i forhold til den samlede bestand af bygninger (kvadratmeter). Statistikken omfatter en meget betragtelig del af erhvervslokalerne i Danmark og udgives af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) i samarbejde med erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk.NyhederBlogEjendomsinvesteringInfo
Læs mere